
9. november 2026, kl. 10:28
Carl Zeiss Group påpeger, at der med Euro 7 stilles skarpt på partikelemissioner fra bremsesystemer, som dermed nu vil komme mere i fokus. Zeiss opfordrer interesserede til at deltage i et webinar om emnet den 26. november.
Euro 7 vil hæve barren for producenter af belagte bremseskiver, hvad angår materialekvalitet, processikkerhed og præcis kvalitetsanalyse, anfører Zeiss, som derfor holder et gratis webinar om emnet den 26. november klokken 9.
Webinaret, der er planlagt til at vare 45 minutter, vil være på engelsk, og naturligt berøre kvalitetsanalysen af belagte bremseskiver, og hvordan de kan løftes til det højere niveau ved at kombinere højpræcisionsmikroskopi med kunstig intelligens, AI, fremhæver Zeiss.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Virksomheden berører på webinaret også automatiseret billedanalyse, der kan anvendes til at vurdere materialestrukturer præcist og reproducerbart, hvorved man kan reducere analysetiden for et enkelt tværsnitsbillede fra over en time til blot få minutter.
Se nærmere om webinar og tilmelding her
