
2. november 2026, kl. 13:32
Pr. november tiltræder Jane Hvolbæk Nielsen formelt stillingen som generaldirektør for European Spallation Source, ESS. Hun efterfølger her Helmut Schober, hvis fem-årige mandatperiode nu udløber.
Jane Hvolbæk Nielsen, der blev udnævnt til generaldirektør af ESS Council tilbage i april, og begyndte ved ESS i Lund den 1. september, så hun forud for sin tiltrædelse som øverste ansvarlige har kunne arbejde sammen med den hidtidige, Helmut Schober, hvis fem-årige mandatperiode nu er udløbet.
Det er alt sammen sket for at sikre en smidig og effektiv overdragelse, hvilket Jan Hvolbæk Nielsen også understreger, at det har været:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
”Jeg er dybt taknemmelig over for Helmut Schober for hans indsigt og vejledning gennem de seneste måneder. Gennem hans lederskab, dedikation og urokkelige engagement har ESS opnået den stærke position, organisationen står i i dag,” siger Jane Hvolbæk Nielsen, som i de to måneder har opnået et indgående kendskab til alle dele af ESS, herunder neutronforskningsanlægget i Lund, Sverige, og ESS Data Management and Scientific Computing Centre i Kongens Lyngby uden for København.
Hun har fulgt ledelsesteamets arbejde, mødt kolleger på tværs af organisationen og opnået en forståelse af de aktiviteter, der bringer ESS tættere på drift.
Hun har også haft mulighed for at besøge flere neutronanlæg i Europa – herunder Institut Laue-Langevin, ISIS Neutron & Muon Source og Paul Scherrer Institute.
