
22. september 2026, kl. 12:06
Svenske SKF er på banen med det første system til produktfamilien Progressive Lubrication Pump, PLP, der er en automatisk smøreløsning udviklet til at forbedre maskinerners driftssikkerhed.
Med lanceringen af Progressive Lubrication Pump, PLP-produktfamilien, ønsker SKF at forbedre maskinernes driftssikkerhed, reducere vedligeholdelsesarbejdet og sænke de samlede ejeromkostninger.
Det automatiske smøresystem bidrager således til at sikre, at den rette mængde smøremiddel når frem til kritiske komponenter på det rette tidspunkt, hvilket mindsker behovet for manuel smøring, forlænger udstyrets levetid og forbedrer arbejdssikkerheden, fremhæves det.
PLP-produktserien er baseret på SKF’s nyligt præsenterede smøreplatform, der skal danne grundlaget for den fremtidige teknikudvikling og udvidet funktionalitet, konstaterer lejeproducenten.
