
5. august 2026, kl. 13:28
Vattenfalls aktuelle investeringer i havvind i Danmark, sender et stærkt signal om tilliden til det danske marked, siger vicedirektør Troels Ranis, DI.
Skal Danmark lykkes med elektrificeringen og samtidig styrke dansk konkurrenceevne, kræver det store investeringer i grøn energi, og her vil mere havvind være en forudsætning for et grønnere og mere elektrificeret Danmark, fremhæver DI's vicedirektør Troels Ranis:
"Derfor er det afgørende, at vi sikrer stabile og attraktive rammevilkår, der gør det attraktivt for investorer at satse langsigtet på den grønne omstilling," siger Troels Ranis.
Han påpeger videre, at investeringer i dansk havvind er godt nyt for miljøet, forsyningssikkerheden og erhvervslivet:
"Nu er det vigtigt, at udbygningen af elnettet følger med, så den grønne strøm kan komme hurtigt og effektivt ud til virksomheder og forbrugere," siger Troels Ranis.
