
17. marts 2026, kl. 13:48
SST Enclosures A/S ved Hjørring har travlt med at indtage de aktuelt udvidede rammer, cirka 1.000 kvadratmeter ekstra under tag. Sideløbende er flere robotinvesteringer på vej ind i produktionen. Blandt andet en robotsvejseløsning fra Valk Welding, som nu er produktionsklar.
Ved SST Enclosures finjusterer man i øjeblikket den Valk Welding-svejserobot, som blev indkøbt for kort tid siden, og skal spille en central rolle i firmaet stadig mere fuldautomatiserede produktionsopsætning.
Samtidig er virksomhedens aktuelle produktionsudvidelse på cirka 1.000 kvadratmeter næsten klar, og hertil forbereder man hele området til den næste fase.
For kunder og partnere betyder investeringerne øget præcision og ensartet svejsekvalitet, forbedret kapacitet til både store serier og komplekse kundetilpassede løsninger, optimerede processer med stabilitet og kvalitet i fokus samt et endnu stærkere fundament for langsigtede samarbejder, fremhæver SST Enclosures.
