Teknovation Logo




 

Hjælp til at komme videre med opfindelser

  • Et eksempel på en idé, der er blevet til en milliardforretning er Henning Rud Andersens TAVI-hjerteklap, fremhæver Opfinderrådgivningen.

12. marts 2026, kl. 10:56 

Opfinderrådgivningen ved Teknologisk Institut er en afdeling, som - med finansiering fra Forsknings- & Uddannelsesstyrelsen - kan tilbyde gratis hjælp til danskere med gode ideer, store som små.


Opfinderrådgivningen opnåede for nogle år siden i en effektmåling interessante tal. I perioden 2017 til 2021 blev der skabt forretning ud af næsten 100 opfindelser, hvoraf de 20 bedste stod for en omsætning på næsten to milliarder kroner. I gennemsnit betød dét en udbetaling på knap 1,5 million i licensindkomst til hver opfinder fortæller centerchef Lene Grønning.

Det rigtige hjælpemiddel på det rigtige tidspunkt kan øge livskvaliteten eller forebygge en skade, fremhæver hun videre, og peger på Henning Rud Andersens TAVI-hjerteklap:

”Nogle af opfindelserne er ret store økonomiske succes’er i sig selv - Henning Rud Andersens TAVI-hjerteklap, som er i milliardklassen,” siger Lene Grønning, men understreger, at man i rådgivningen lægger vægt på, at der findes andre former for succes.

Opfinderrådgivningens hjemmeside er således fuld af den eksempler på idéer, som måske ikke bliver de helt store succeser, fordi opfinderne selv ikke er interesseret i at blive selvstændige erhvervsdrivende:

”Der er et kæmpe potentiale i dét vi kalder iværksættere uden CVR-nummer, og det er vores intention, og formålet med vores eksistens, at realisere så meget af dét potentiale som muligt, til gavn for både erhvervslivet og samfundet,” fastslår Lene Grønning.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik