Teknovation Logo




  • Cookies politik
  • English
 

Kematek har M&I Bio Performance i fokus i Jönköping

  • Kematek stiller skarpt på M&I Bio Performance til primært brug ved plastsprøjtestøbemaskiner på Elmia Polymer 2026 i Jönköping.

20. april 2026, kl. 17:18 

Kematek Danmark ApS, Viborg, er på plads på den kommende Elmia Polymer 2026, der holdes som en del af Elmia Produktionsmässor 2026 i Jönköping 19. til 22. maj. Den danske køle-/smøremiddelvirksomhed stiller særligt skarpt på det seneste produkt i programmet; M&I Bio Performance, der er udviklet til brug ved plastsprøjtestøbemaskiner.


På Elmia Polymer 2026 kan man blandt andet møde danske Kematek, som udstiller i Jönköping med primært firmaets seneste skud på stammen; M&I Bio Performance-hydraulikolie i fokus. Løsningen er nemlig specialudviklet til brug ved plastsprøjtestøbemaskiner, fortæller direktør Karsten Mathiasen.

Engelske M&I Materials har introduceret en særlig type af ester til hydrauliske formål, som Kematek viser frem for de besøgende i det svenske, fortsætter den danske direktør:  

"Vi oplever at olien ikke bare holder mellem 8 og 10 gange længere sammenlignet med mineralolie, men også at den fremfor at sode indre maskinkomponenter til, grundet den naturlige nedbrydning, der sker i olien ved varmeudvikling i plastsprøjtestøbemaskiner, i stedet gør maskinkomponenterne mere rene og derved forlænger komponentlevetiden væsentligt," siger Karsten Mathiasen.

Foruden levetiden ved virksomheden også, at den type ester M&I Bio Performance er baseret på, giver en bedre smøring. Det giver en kortere opstartstid på maskiner, og hurtigere drift.

"I dag er det ikke unormalt at en sprøjtestøbemaskine skal bruge 2 timer eller mere på at varme mineralolien op – det er ikke nødvendigt med M&I-olien. Den er klar med det samme, og giver samtidig en væsentlig bedre smøring, slider betydeligt mindre på maskinens vitale indre komponenter," fastslår Karsten Mathiasen, og fortsætter:

"Vores M&I-olie er i vidt omfang bionedbrydelig, og i en tid hvor fossile olier er både en mangelvarer og dårligt for vores miljø, taler det derfor også ind i en ”grøn” dagsorden".

Han fremhæver, at de første testmaskiner, der fik påfyldt M&I-olien for mere end syv år siden, kører stadig på den samme olie som dengang, kun med minimal efterfyldning.

"Hos samme kunde har identiske maskiner - dog påfyldt mineralolie – fået udskiftet olien minimum hvert halve år og maskinkomponenter som del af nødvendig vedligehold. Det giver driftsstop og tabt produktivitet. Det er præcis dét vi gerne vil undgå hos vores kunder," understreger Karsten Mathiasen, som sammen med teamet glæder sig til at præsentere skandinaviske plastvirksomheden for teknologien bag M&I-olierne. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik