Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Pladebearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Kompakt Lissmac til de mindste emner

  • SBM-XS G1E1 er en kompakt Lissmac til de mindste emner.

30. april 2026, kl. 07:16 

Tyske Lissmac har tilføjet en kompakt slibe-/afgratemaskine til produktprogrammet, SBM-XS G1E1, som primært er til bearbejdning af de mindste emner.


Fra Lissmac Maschinenbau GmbH introducerer med producentens seneste slibe- og afgratemaskine til fortrinsvis bearbejdning af laserskårne emner; SBM-XS G1E1, en kompakt løsning, der kan sikre brugerne, at de fremstillede små dele ikke dræber virksomhedernes produktionshastighed.

Uanset om de er fra en laserskærer eller en stansemaskine, så kan fremstillingen af små, komplicerede dele på få sekunder nemlig udfordre de eksisterende afgratningsmaskiner, og for mange betyder det, at brugerne er nødt til at slibe emnerne i hånden, hvorved der skabes en flaskehals.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Derfor har Lissmac udviklet SBM-XS G1E1, som i lighed med det øvrige program, er repræsenteret ved AVN Pladeteknik A/S, Brøndby, i Danmark. Maskinen anbefales til dele så små som 2,5 gange 2,5 centimeter.

Maskinen bruger vakuumteknologi til at holde små emner fast på plads og sikrer, at de får en ensartet finish på begge sider af metaldelen i én arbejdsgang, også ved bearbejdning af mere komplicerede dele.

Afgratning både foroven og forneden samt kantafretning sker i maskinen i én arbejdsgang i en bearbejdningshastighed, der holder de mindre dele i bevægelse lige så hurtigt som skære-/eller stanseprocessen skaber dem, fremhæver Lissmac.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik