
Førstedagen af ETUX 2026 løb af stablen torsdag, hvor arrangøren Edgecam kunne melde om et fremgang i antallet af tilmeldte på 25 procent.
Det summede i konferencelokalerne og -hallerne torsdag i Odense Congress Center, hvor førstedagen af Edgeteams årlige brugermøde løb af stablen.
Her kunne deltagerne, der i år var vokset i antal med omkring 25 procent til 217 fagfolk, gå i dybden med de forskellige software repræsenteret af virksomheden.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Traditionen tro er en række repræsentanter fra både Hexagon og Dassult Systèmes på plads ved eventet med et to-cifret antal oplægsholdere og andre eksperter, der også tog imod ved stande i den største sal, hvor professor fra DTU Space John Leif Jørgensen sidst på dagen torsdag holdt en Key Note-tale.
Denne handlede om, hvordan danske ingeniører bygger udstyr til Mars-missioner, og hvorfor forskerne i dag er tættere end nogensinde på at kunne bevise, at der engang har været liv på den røde planet.
Igen i år var AI et emne, som mange oplæg og samtaler kredsede om, og her kunne amerikanske Paul Losavio fra Hexagon eksempelvis fortælle om aktulle og kommende tiltag i producentens forskellige Cam-software-produkter.
På Cad-siden er AI i dag bygget direkte ind i eksempelvis Solidworks - og for de fleste brugere kræver det ikke en ny licens at komme i gang, lød budskabet på dagen fra Technical Director Northen Europa Dassault Systèmes Ian Pilkington.
Her får de eksempelvis en hjælpende hånd fra specialiserede AI-kollegaer, der blandt andet kan forbinde brugeren med virksomhedens egen dokumentation, designhistorik og knowhow, omsætte specifikationer og tekstprompter til konkret Cad-arbejde og bringer videnskabelig dybde ind i konstruktionsarbejdet, fremhæves det.
Om den kommende danske Radan Tour 10.,11. og 12. november i henholdsvis Aarhus, Odense og Taastrup kunne Application Engineer Andreas Vind fortælle flere detaljer, som vil give deltagerne et indblik i de konkrete praktiske muligheder.
Det sker ved ekspert Hexagon Partner Technical Lead for EMEA Simon Williams, der har mere end 30 års erfaring med pladesoftwaren, og som vil være på plads under de tre dage.
Fredag fortsætter ETUX med både Solidworks og Edgecam-nyheder, Tips&Tricks-sessioner og Round-Table-diskussioner.
