Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Vil reducere flydende fundamenters vægt med 200 tons stål

  • "Flydende havvind er afgørende for den grønne omstilling, men prisen og stålforbruget skal ned. Med DeepWind2 forener vi førende dansk robotteknologi med dyb materialeviden, så vi kan producere lettere, stærkere og billigere vindmøllefundamenter lokalt," siger centerchef på Teknologisk Institut og projektleder for DeepWind2 Nikolaj Zangenberg.

24. september 2026, kl. 14:29 

I projektet DeepWind2 med Teknologisk Institut for bordenden skal dansk robotteknologi og avanceret materialekontrol være med til at reducere materialeforbruget og -omkostningerne væsentligt ved fundamenter til flydende havvind.


DeepWind2-projektet skal ved hjælp af dansk robotteknologi og avanceret materialekontrol være med til at automatisere svejsning og efterbehandling af flydende fundamenter til havvindmøller.

Det fremhæver Teknologisk Institut, TI, der leder projektet, som er støttet af Innovationsfonden med 13,4 millioner kroner ud af et budget på 19,6 millioner kroner.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Foruden TI er der en række projektpartnere tilknyttet som udgøres af Syddansk Universitet, FORCE Technology, Inrotech A/S, Maxars A/S og TotalEnergies. Dertil gennemføres projektet i tæt samarbejde med Stiesdal Offshore, fremhæves det.

Målet er konkret at reducere produktions- og materialeomkostninger med 18 procent, øge levetiden for kritiske svejsninger med 30 procent og spare omkring 200 tons stål – svarende til 420 tons CO2 - pr. 15 MW fundament.

Omkostningsreduktionen er væsentlig, da omkring 80 procent af Europas havvindressourcer findes på lokationer med mere end 60 meters vanddybde, hvor flydende fundamenter er den mest økonomiske løsning.

Skal teknologien for alvor skaleres, skal både pris og materialeforbrug derfor ned, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik