Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Både bearbejdnings- og automationslanceringer fra Hermle

  • Hos Hermle vil man på AMB 2026 blandt andet introducere det fuldt fem-aksede C32-Gen2 med tilhørende Robotersystem RS1-Gen2.

15. juli 2026, kl. 13:08 

Med to aktuelle fuldautomatiske systemer og et fem-akset CNC-berbejdningscenter, alle i Gen2-udgaver, vil Hermle på AMB 2026 i Stuttgart præsentere det seneste i produktprogrammet på både bearbejdnings- og automatiseringssiden, den 15. til 19. september på standen i hal 7.


Hos Hermle kan man på AMB 2026 blive introduceret til de seneste CNC-maskiner og tilhørende automatiseringsløsninger, fremhæver producenten.

Det gælder anden generation af C 22MT-Gen2 for kombineret CNC-fræsning og -drejning i én opspænding, hvor man har bygget videre på C 22-serien i bestræbelserne på at øge både præcision, dynamik og procespålidelighed. Det demonstreres på standen i en opstilling, hvor der femstilles en kompleks komponent til brug i luftfartsindustrien.

Ligeledes i anden generation vises producentens robotsystem RS 1-Gen2, for modulær automatisering i selv krævende produktionsmiljøer, påpeger Hermle.

Der bydes på øget fleksibilitet ved skift af emner, skalerbar maskintilslutning, et intelligent koncept for lager og styring i et kompakt design.

Og så introduceres bearbejdningscentret C32-Gen2 fra producentens High Performance-Line af fuld fem-aksede fræsemaskiner til bearbejdning af emner med en vægt på op til 1.000 kilogram, hvor man nu kan kombinere dynamik med seneste styrings- og sensorteknologi samt et stort arbejdsområde. Centret demonstreres ligeledes med et tilpasset robotsystem, RS 1-gen2.

Den danske salgs- og serviceorganisation; Hermle Nordic, er iøvrigt behjælpelig med gratis adgangskort ved henvendelse forud for AMB 2026.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik