
22. marts 2026, kl. 10:52
Nr. 3 - 2026 Asien udfordrer i stigende grad de europæiske arbejdspladser. Det kræver politisk handling, at få veletablerede gode produktioner til at blive, og ikke mindst i Danmark er der behov for en politisk indsats, hvor man understøtter industriens konkurrenceevne, opfordrer direktør Peter Pallishøj, Baettr Group.
Skal metalindustrien i Europa og Danmark klare sig over for de asiatiske producenter, skal politikerne optimere indsatsen om konkurrenceevnen, understreger direktør for Baettr Group Peter Pallishøj i Teknovation 3/2026.
Der er sket væsentlige forandringer i setup’et hos den internationale støberispecialist Baettr Group de seneste tre år: Vindmølleindustrien som forretningsområde er blevet suppleret af emner til andre industrier blandt andet gasturbiner. Og havvindområdet er ikke længere en prioritet for virksomheden, der til gengæld oplever stabil vækst på landvindmarkedet.
”Sidste år var vi nødt at lukke vores støberi i Sverige, der har eksisteret i 600 år. Det var sådan set en fin fabrik, og beslutningen var tung følelsesmæssigt. Men forretningen var - som det længe har været tilfældet generelt i Europa - udfordret af, at rigtigt meget støbegods efterhånden importeres fra Asien,” fastslår Peter Pallishøj, og fortsætter:
”Det er ikke fordi, vi ikke tror, at det vender på et tidspunkt, men vi har bare ikke økonomien til at holde en utilstrækkeligt lønsom produktion kørende i måske fem år, inden de europæiske beslutningstagere har fundet en løsning på problematikken”.
Læs hele det spændende interview i digital version af artiklen i Teknovation 3/2026 her
