Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Sandvik Group sikrer EIB-lån på fire milliarder

  • EIB’s mission er netop at styrke EU’s teknologiske innovation og bæredygtighed, og aftalen er et klart bevis på, at Sandviks strategiske retning falder i tråd med EU’s prioriteringer, fremhæver Præsident og CEO i Sandvik Group Stefan Widing.

15. december 2025, kl. 14:32 

Sandvik Group har sikret det, der svarer til godt fire millarder danske kroner, til grøn innovation gennem et lån fra EU’s investeringsbank.


Svenske Sandvik Group har taget endnu et skridt mod at styrke R&D-pipelinen inden for avancerede, produktive og bæredygtige løsninger.

Virksomheden har netop indgået en låneaftale på 500 millioner euro - lig godt fire milliarder danske kroner - med Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der er EU’s finansielle arm med henblik på at fremme innovation, konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i Europa.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Lånet, der har en løbetid på syv år, skal finansiere producentens forsknings- og udviklingsprojekter frem mod 2030. Og midlerne vil blive brugt til at udvikle nye, avancerede løsninger, der ikke blot øger produktiviteten og sikkerheden for kunderne, men også understøtter den grønne omstilling i industrien, fremhæves det.

Præsident og CEO i Sandvik Group Stefan Widing fremhæver i forbindelse med lånet et stærkt strategisk ønske om at udvikle løsninger, der sender firmaet teknologisk i front og samtidigt forbedrer produktiviten, sikkerheden og bæredygtigheden hos kunderne.

Han understreger, at EIB-finansieringen ikke blot giver et økonomisk løft til virksomhedens forskningsinitiativer, men også tilfører fleksibilitet til Sandviks overordnede finansieringsstrategi.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik