
9. november 2026, kl. 08:04
Eksporten for virksomheder med mindst 250 ansatte er grundlaget for den store stigning i Danmarks eksport af varer, konstaterer Danmarks Statistik.
Danske virksomheder med mindst 250 ansatte har eksporteret for 496 milliarder kroner i 2025, hvilket er en stigning på 79 milliarder fra 2023 til 2025, fastslår Danmarks Statistik.
I 2025 eksporterede virksomheder med mindst 250 ansatte for 49 milliarder mere end i 2024. For importen af varer ses også en overordnet stigning, men her er det ikke de store virksomheder, der udgør størstedelen af importen af varer, men derimod virksomheder med under 250 ansatte, påpeges det endvidere.
I 2025 udgjorde virksomheder med mindst 250 ansatte lidt over halvdelen af den samlede eksport af varer. For importen udgjorde de samme størrelse virksomheder 35 procent af den samlede import af varer.
Der er således en tydelig forskel mellem eksport- og importmønstret, hvor de største virksomheder dominerer eksporten, mens importen er mindre koncentreret.