
9. juni 2026, kl. 12:34
Den svenske arrangør Oxbridge Live, der løbende arrangerer Scandinavian Coating-messer, er ligeledes skandinavisk partner for tyske PaintExpo i Karlsruhe. Og oven på god skandinavisk interesse for 2026-udgaven meldes om tilsvarende god interesse for PaintExpo 2028.
Sales Director Marie Hemdal, Oxbridge Live Media Group AB, ser tilbage på den skandinaviske partners indsats i forbindelse med PaintExpo 2026 i april i Karlsruhe med tilfredshed.
Og samtidig frem mod den næste udgave af den tyske messe, som finder sted 25. til 28. april 2028, ligeledes i Karlsruhe. Forhåndsinteressen blandt de skandinaviske deltagere er god, og et pænt antal har allerede gentegnet deres stande, oplyser Marie Hemdal.
Delegationen, der omfattede firmaer fra både Sverige og Danmark, var pænt til stede blandt samlet omkring 420 udstillere fra 25 lande, og interesserede firmaer fra Skandinavien, som vil sikre sig plads i 2028, men ikke endnu har fået plads, opfordres derfor af Marie Hemdal til at kontakte Oxbridge Live, og få udfærdiget en reservation, da man også fra de øvrige udstillere oplever mod på at gentegne standene i 2028, siger hun.
2026-udgaven havde et rykind i Karlsruhe på omkring 11.000 besøgende fra europæiske industrivirksomheder.