
30. september 2025, kl. 00:49
Næste uge løber K 2025-messen af stablen fra onsdag til onsdag. Engel Danmark A/S-holdet er nu sat og ser frem mod at tage imod de danske branchefolk i Düsseldorf, fremhæver sprøjtestøbemaskinproducenten.
Engel Danmark-holdet er sat til næste uges K 2025-messe, hvor virksomheden tager imod på den østrigske producents stand i hal 15.
Fra den 8. til 11. oktober bliver det direktør Jens Thor Hansen, Christian Bonnez og Chris Larsen‚ der kipper med det røde-hvide-farvede flag på den grønne stand.
Den 11. er skiftedag, hvor afløserne bliver Henrik Schwensen, Brian Frandsen og Sten Jensen, som vil være på standen frem til den 15. oktober.
Engels motto i år er 'fremtidens sprøjtestøbning', hvor sejlene er sat med med otte udstillingsmaskiner til at præsentere producentens seneste teknologier og digitale, intelligente løsninger.
Ikke mindst er der verdenspremiere på dét, der betegnes som verdens første fuldt autonome sprøjtestøbescelle beregnet til produktion i industriel skala.
Ydermere præsenteres to WINTEC maskiner, hvor den fuldelektriske e-win 1800-sprøjtestøbemaskine fejrer sin første europæiske optræden, konstateres det.
