Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

TruLaser 5030 fiber styrker Jpbc

  • Den aktuelt installerede TruLaser 5030 Fiber ved Jpbc i Rødkærsbro.

20. oktober 2026, kl. 17:54 

Sideløbende med påbegyndelsen af EuroBLECH 2026-messen i Hannover meddeler Jpbc A/S at man har udvidet kapaciteten i Rødkørsbro-virksomheden med en Trumpf TruLaser 5030 Fiber.


En Trumpf TruLaser 5030 Fiber, med 12 kiloWatt-lasereffekt er aktuelt under klargøring til produktionsopstart i næste uge hos Jpbc, meddeler virksomheden.

Investeringen handler om mere end selve fiberlaserskæreren. Med PartMaster, SortMaster, TruStore og tre paletter får Rødkærsbro-firmaet også en højere grad af automatisering – fra lagring og håndtering af pladematerialer til skæring og sortering af de færdige emner, oplyses det om den netop installerede løsning.

Det giver også større kapacitet, et mere sammenhængende produktionsflow og bedre mulighed for at håndtere både komplekse emner, mindre serier og større produktionsordrer, oplyser Jpbc-direktør Henrik Høgh.

Maskinen har et arbejdsområde på 3.000 gange 1.500 millimeter og en maksimal simultan aksehastighed på 280 meter/minuttet, og er et af flere eksempler på moderne Trumpf-løsninger, som p.t. også vises frem i Hannover i forbindelse med EuroBLECH 2026-messen, der løber til og med fredag den 23. oktober.

På messestanden finder man også Trumpfs danske repræsentant; AVN Pladeteknik A/S.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 

 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik