
23. august 2026, kl. 13:38
Nr. 7 - 2026 8. til 10. september gælder det AUTOMATIK 2026, som for 12. gang arrangeres i Brøndby Hallen, og her viser det seneste inden for industriel automation, robotteknologi og tilhørende digitalisering, herunder AI og cybersikkerhed frem for blandt andet metal-, plast- og maskinvirksomhederne.
På 12 specialtemasider i den aktuelle Teknovation stilles skarpt på AUTOMATIK 2026, og herunder hvad der venter de besøgende hos de tæt ved 150 stande, som tager imod i dagene 8. til 10. september i Brøndby.
De besøgende vil på standene møde en lang række innovative løsninger inden for blandt andet industriel automation, robotteknologi, hydraulik og pneumatik, transmissionsteknik samt industriel IT. I år er også kunstig intelligens, AI, og Cybersecurity temaer, som går igen på messen.
DI Produktion inviterer de cirka 4.000 medlemsvirksomheder til at komme, repræsenterende blandt andet Plastindustrien såvel som Fremstillingsindustrien, begge under DI.
”Fremtidens industri skabes i mødet mellem ny viden og konkrete løsninger. På Automatik-messen understøtter de faglige oplæg dialogen med udstillerne og omvendt. Det giver de besøgende mulighed for både at forstå de teknologiske muligheder og se, hvordan de kan omsættes til værdi i praksis,” fastslår DIRA-bestyrelsesleder, direktør Michael Nielsen, Beckhoff Automation ApS, der også repræsenterer DIRA i messens styregruppe.
I Teknovations 12 sider store foromtale gælder det såvel præsentation af udstillingen, som det tilhørende konferenceprogram, så man kan komme godt forberedt til messen. Sammen med søsterudgivelsen Automatik & Proces inviterer bladet desuden også de besøgene gratis ind på messen.
Se hele AUTOMATIK 2026-foromtalen i online-version her