Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

To dage med Live-bud på fremtiden

  • Flexteks store showroom danner 11. og 12. juni rammerne om åbent hus-arrangementet, og byder på Live-bearbejdning ved CNC-maskinerne.

20. maj 2026, kl. 07:16 

Showroomet ved Flextek A/S i Hedensted danner 11. og 12. juni rammerne om et åbent hus, hvor maskinleverandøren sammen med partnerne vil præsentere Live-bearbejdning ved nogle af de seneste Okuma-maskiner, og dermed bud på fremtidens spåntagning.


Nogle af de seneste CNC-maskiner fra japanske Okuma kommer i fokus, når Flextek sammen med værktøjsleverandøren Seco Tools, matrialeleverandrøren Tibnor og køle-/smøremiddelfirmaet Rhenus Lub inviterer til åbent hus ved maskinfirmaet i Hedensted den 11. og 12. juni.

Begge dage vil der være løbende Live-bearbejdning i tidsrummet klokken 9 til 16, og ud over de spåtagende CNC-maskiner fra Okuma, vil der også blive lejlighed til at se en af de seneste CNC-langdrejemaskiner fra ligeledes japanske Star og et fræsecenter fra taiwanesiske YCM ved eventet, oplyser Flextek.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Sammen med Seco Tools er man langt i forberedelserne og afslører, at der bliver Live-demonstrationer med bud på fremtidens spåntagning inden for både drejning, fræsning og Multitasking.

Der bliver således mulighed for at se både fuld fem-akset bearbejdning med robotintegration, seks-sidet bearbejdning uden manuel håndtering, Multitasking med drejning, fræsning og integreret måling i én proces samt bud på effektiv spånbrydning og processtabilitet med Oscillation Function.

Der vil også være helt konkret Live-bearbejdning med bearbejdning af et kundeemne, og ved to af opstillinger er der adgang til Flexteks bud på målrettede robotceller, hvor leverandøren står for såvel CNC-maskine som robotleverancen og det tilhørende udstyr.

Således bliver der stillet skarpt på aktuelle udfordringer, som virksomheder inden for spåntagende metalbearbejdning møder, og ikke mindst vil møde fremadrettet, suppleret med lidt godt til hals og gane løbende igennem dagene.

Det er gratis at deltage, men kræver forhåndstilmelding, der kan ske  her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 


 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik