
3. april 2019, kl. 15:56
Seco Tools har aktuelt sikret sig en opgave, efter en udbudsrunde, hos Alfa Laval i Kolding, hvor man er foretrukket, på grund af værktøjsfirmaets indleven i oplægget, og løbende test sammen med maskinleverandøren, der samlet set øger produktiviteten.
Project Manager Anders Døssing, Alfa Laval Kolding er i færd med gradvist at omstille produktionen. Manuelle processer organiseres i mindre produktionslinjer, som kan håndtere hele processen fra bearbejdning og montage til forsendelse.
Den måde at tænke og operere på, stiller ændrede krav også til samarbejdspartnerne på både maskin- og værktøjssiden, da maskinerne og værktøjsløsningerne hurtigtigere skal kunne omstilles fra et emne til et andet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Der er blandt andet ændret i proceduren i forbindelse med indkøb af maskiner. Allerede i investerings- og udviklingsfasen er virksomheden begyndt at inddrage værktøjsleverandørerne, for at få deres input og ideer til, hvordan gennemløbstider og værktøjsforbruget minimeres på specifikke emner, fortæller Anders Døssing.
I forbindelse med den seneste investering, der handlede om indkøb af en maskine til bearbejdning af aksler til pumper - havde man opgaven i udbud.
To af de faste leverandører af skærende værktøj fik mulighed for at byde på opgaven og i dette projekt blev det Seco Tools, som fik opgaven, fortæller Anders Døssing.
Han finder, at Seco i tilbudsfasen var meget grundige og seriøse, og det blev udslagsgivende for valget. Desuden fik deres anbefaling/oplæg også direkte betydning for maskinvalget. Sammen med maskinleverandøren har de testet og opsat det nye bearbejdningscenter, hvor tre tidligere processer samles i én. Det kommer til at spare Lead Time, da maskinen er lavet til lynhurtig omstilling. Inden for minutter kan maskinen, der er udstyret med 128 forskellige værktøjsløsninger selv skifte, imellem 100 artikelnumre, hvilket samtidig nedbringer risikoen for manuelle fejl.
Det er et vigtigt parameter i fremtiden, og det passer ind i strategien om mere kundespecifikke ordrer, fortæller Anders Døssing.
