
5. november 2026, kl. 15:18
Forsvarsministeriets Matriel- & Indkøbsstyrelse, FMI, har indgået aftale om anskaffelse af det finske søminesystem Blocker fra producenten Forcit Defence til det maritime forsvar.
Som et led i det internationale samarbejde Naval Mines Cooperation, NMC, hvor Finland er ledende nation, har FMI aktuelt indgået aftale om køb af det finske søminesystem Blocker til det maritime forsvar.
'
Ud over Danmark og Finland deltager også Tyskland, Litauen og Norge i den indledende fælles anskaffelse af systemet, der skal bidrage til beskyttelsen af danske farvande og understøtte Forsvarets opgaveløsning.
Anskaffelsen af Blocker styrker Danmarks maritime forsvars evne til at løse opgaver sammen med landets allierede. Gennem det internationale samarbejde kan FMI anskaffe en vigtig kapacitet i fællesskab og samtidig styrke samarbejdet om materiel og operative behov på tværs af landene, forklarer kommandør Steen Balslev, chef for den maritime division i FMI, om anskaffelsen.
Naval Mines Cooperation blev indledt i 2024 og videreudviklet med en rammeaftale i 2025. Samarbejdet skal blandt andet understøtte fælles anskaffelser og styrke samarbejdet om logistik, uddannelse, øvelser og systemernes levetid.
Med aftalen bidrager Danmark til udviklingen af fælles europæiske maritime kapaciteter og et styrket kollektivt forsvar.
Søminerne skal primært lægges fra de kommende minelægningsskibe, som ventes at være klar ved overgangen til 2029.
