Teknovation Logo



 

Sky-Watch valgt som NSPA-droneleverandør

  • Sky-Watchs RQ-35 Heidrun har allerede har bevist sit værd under krigsforhold, blandt andet i Ukraine, fremhæver Støvring-virksomheden i forbindelse med rammeaftalen indgået med NSPA.

28. oktober 2026, kl. 14:48 

Sky-Watch A/S meddeler, at Støvring-virksomheden aktuelt styrker sin position igennem en rammeaftale med NATO Support & Procurement Agency, NSPA.


Danske Sky-Watch, der udvikler og producerer rekognosceringsdroner, er aktuelt blevet udvalgt som leverandør af droner gennem en rammeaftale med NSPA.

Aftalen betyder, at NATO-lande, der deltager i NSPA's UAS Partnership, får en hurtigere og enklere adgang til at anskaffe den danskudviklede RQ-35 Heidrun, som allerede har bevist sit værd under krigsforhold, blandt andet i Ukraine, fremhæves det videre.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"At blive valgt som en af få leverandører under NSPA's rammeaftale er en vigtig milepæl for Sky-Watch og en stærk anerkendelse af kvaliteten og de operationelle kapaciteter ved RQ-35 Heidrun. I et stærkt konkurrencepræget internationalt marked mener vi, at udvælgelsen understreger styrken i vores teknologi og den operationelle værdi, vi leverer til vores kunder," siger administrerende direktør Martin Schousboe, Sky-Watch, og fortsætter:

"Vi er særligt glade for, at rammeaftalen giver NATO's medlemslande en væsentligt enklere og mere direkte vej til at anskaffe vores systemer. Som et alternativ til de nationale indkøbsprocesser, der til tider kan være langvarige, giver aftalen hurtigere adgang til afprøvede operationelle kapaciteter. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor behovet for hurtigt at kunne tage ubemandede systemer i operativ anvendelse på tværs af NATO bliver stadig mere presserende," siger Martin Schousboe.

Den kampafprøvede platform har allerede dokumenteret sin operationelle værdi i flere konfliktområder, herunder Ukraine, og bliver nu lettere tilgængelig for de deltagende NATO-lande gennem NSPA's indkøbsramme.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik