
26. oktober 2026, kl. 17:12
Plastindustrien inviterer til to-dages minikonference om fremtidens plastemballage i forbindelse med FoodTech 2026 i MCH Messecenter Herning.
Opdaterede regler og stigende dokumentationskrav gør valget af emballage mere komplekst, hvilket er baggrunden for Plastindustriens to-dages minikonference under denne uges FoodTech-messe i Herning.
Under arrangementet vil der blive set nærmere på spørgsmål som: Hvordan går man fra engangsløsninger til genbrug i hotelbranchen? Hvad betyder emballageforordningen i praksis? Og hvordan får industrien mere genanvendt plast tilbage i fødevareemballage?
Under eventet vil det blandt andet være muligt at høre om Sinatur Hotel & Konferences arbejde med genbrug i hotelbranchen, Amcors erfaringer med emballageforordningen og Infacts arbejde med at få genanvendt plast tilbage i fødevareemballage.
Endvidere vil Danish Energy Agency gøre de fremmødte klogere på emballageforordningen, Force Technology ser på på kemiproblematikker i forbindelse med PPWR, PFAS og genanvendt FCM-plast, mens BEWI Group fortæller om emballagens egenskaber og design.
Når onsdagens oplægsholderprogram er slut, er der mulighed for at fortsætte dialogen til FoodTechs fyraftensarrangement med netværk i mere uformelle rammer.
Eventet er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, hvilket sker på Plastindustrinens hjemmeside.
