
19. oktober 2026, kl. 11:54
LP-Kolding A/S vil være på plads i Herning den 27. til 29. oktober, når der holdes FoodTech 2026, og her ikke mindst være beredvillig til at øse af virksomhedens viden om løsninger i rustfrit stål.
LP-Kolding, der designer, fremstiller og monterer løsninger i rustfri stål, vil stille skarpt på, hvad det kræver at levere robuste og funktionelle rustfri løsninger til fødevare- og pharmaindustrierne, når virksomheden stiller op i hal J i forbindelse med næste uges FoodTech 2026.
Firmaets salgsdirektør, Mogens Feld-Andreasen vil her uddybe, hvordan LP-Kolding sikrer funktionalitet, kvalitet, sporbarhed og dokumentation – i hele processen – fra idé til drift, fremhæver firmaet.
Basis er firmaets opbyggede erfaringer på området igennem mere end 60 år, hvor man har designet og fremstillet tanke, units og komplette anlæg – og virksomheden fremhæver, at man især er dygtige til at levere til de brancher, der har høje krav til kvaliteten.
