
15. oktober 2026, kl. 10:08
Brugen af kunstig intelligens, AI, vil være over hele arealet på Hannover Messe 2027, som holdes 5. til 8. april. Øverste messedirektør Jochen Köckler, Deutsche Messe AG, der arrangerer messen, vil søge tiltrække hele verdens opmærksomhed til den kommende messe.
"Industrivirksomhederne har ikke længere råd til at se tiden an, når det gælder den teknologiske udvikling. De er nødt til at investere nu i teknologier, der øjeblikkeligt øger produktiviteten, reducerer omkostningerne og skaber konkurrencefordele. Hannover Messe 2027 vil vise, hvilke løsninger der rent faktisk fungerer ude i produktionen,” lyder det fra øverste messedirektør hos arrangørerne, CEO Jochen Köckler, Deutsche Messe.
Anvendelsen af AI er så gennemgribende, at det stort set indgår alle vegne, når det gælder robotautomatisering og øvrige industriel automation samt ikke mindst når man taler om Industrie 4.0, understreger Jochen Köckler videre.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Sammen med nogle af de globale udstillere, der har demonstreret AI-anvendelsen over de seneste år, såsom Blandt de udstillende virksomheder finder man globale teknologigiganter som Amazon, Microsoft og SAP samt førende teknologileverandører såsom Beckhoff Automation, Ifm, Lapp, Rittal og SEW-EURODRIVE; samt innovative små og mellemstore virksomheder vil anerkendte forskningsinstitutter, herunder Fraunhofer-Gesellschaft og Karlsruhe Institute of Technology, synliggøre det AI's betydning for industrien på Hannover Messe 2027.
Ud over de nævnte er også en række øvrige udstillere på plads, og ligeledes med eksempler der peger i samme retning ligesom messen i 2027 også vil omfatte en lang række Startups, som fuldender billedet, påpeger Jochen Köckler.
Teknologioverførsel på tværs af brancher spiller en afgørende rolle på messen. Det, der fungerer i automobilindustrien, kan være værdifuldt for maskinindustrien; løsninger fra elektronikproduktionen kan skabe idéer til fødevare- eller medicinalsektorerne:
”Den afgørende innovation for min virksomhed behøver ikke nødvendigvis at komme fra min egen branche. Netop derfor har industrien brug for et sted, hvor forskellige sektorer kan lære af hinanden. Kreativ tænkning i denne skala finder kun sted i Hannover til april," fatslår Jochen Köckler.
