
15. oktober 2026, kl. 11:34
Efter i de tre regnskabsår forud for det seneste, har Trumpf haft vigende ordreindgang, men i det seneste regnskabsår; 2025/2026, som afsluttedes pr. 30. juni, øgedes omsætningen, og ordreindgangen er igen i stigning, konstaterer Trumpf-CEO Nicola Leibinger-Kammüller.
I forhold til året før øgede Trumpf i regnskabsåret 2025/2026 omsætningen til 4,34 milliarder euro (omtrent 30 milliarder kroner).
Efter tre regnskabsår med tilbagegang steg ordreindgangen igen, og passerede 6,6 procents stigning til 4,5 milliarder euro.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
”Det store arbejde, vi har udført på tværs af koncernen for at gennemføre nødvendige omkostningsreduktioner og strømline vores portefølje, bærer frugt. Den øgede ordreindgang er særligt opmuntrende, når vi ser frem mod det nuværende regnskabsår, hvor vi forventer yderligere vækst. På trods af globale geopolitiske spændinger og handelsrestriktioner er vi fortsat forsigtigt optimistiske omkring en økonomisk fremgang i vores forretning. Den positive udvikling fra det forgangne regnskabsår er blevet tydeligt bekræftet i første kvartal af det nuværende regnskabsår 2026/2027,” fastslår således Trumpf-CEO, professor, dr. phil. Nicola Leibinger-Kammüller.
Trumpf ser betydelige muligheder på enkelte markeder og i forretningssegmenter i de kommende måneder. Disse omfatter elektromobilitet, halvledere samt – i sektoren for værktøjsmaskiner – produktionsteknologier til udstyr til datacentre, løsninger til stadig mere intelligente fabrikker og serviceydelser. Et andet område med stort fremtidigt potentiale er humanoid robotteknologi.
”Samlet set forventer vi, at vores kunder vil forny deres maskinparker efter en længere periode med tilbageholdenhed og i den forbindelse gøre brug af vores løsninger inden for forbundet produktion,” noterer Nicola Leibinger-Kammüller.
Koncernens i dag største enkeltmarked, målt på omsætning i regnskabsåret, var USA, hvor der også blev opnået en omsætningsstigning på 16,8 procent i forhold til året før. Omsætningen i Tyskland faldt med 6,4 procent, mens Kina, Trumpfs største asiatiske marked, faldt med 7,4 procent.
Forretningsområdet værktøjsmaskiner stod for den største omsætning , fulgt af Laserteknologi, mens Electronics med fremgang fulgte efter som det tredjestørste forretningsområde, foran segmentet EUV, der leverer højtydende lasere til Trumpf-kunden ASML, som ligeledes havde fremgang i 2025/2026.
Pr. 30. juni havde koncernen 17.583 medarbejdere. Omkostningerne til forskning og udvikling beløb sig til 492 millioner euro, hvilket er et fald i forhold til året før (519 millioner euro), idet andelen af F&U-omkostninger i forhold til omsætningen faldt til 11,3 procent (foregående år: 12 procent), men lå fortsat over gennemsnittet for branchen, fremhæver Trumpf.
I Danmark er AVN Pladeteknik A/S repræsentant for Trumpfs pladebearbejdningsmaskiner, mens producentens håndværktøj er repræsenteret igennem Hajo Tool A/S.
