
3. september 2026, kl. 16:14
Ved den kommende uges træf i Brøndby vil Brd. Klee A/S blandt andet demonstrere tilstandsovervågning med CeramicSpeed-sensorløsningen Optimize Edge.
Med CeramicSpeeds Optimize Edge er det muligt at forudse servicebehov, reducere nedbrud og forlænge levetiden på udstyr, oplyser Brd. Klee i en aktuelt kundeudsendelse, forud for deltagelsen på AUTOMATIK 2026-messen i Brøndby, den 8. til 10. september.
Optimize Edge-løsningen er en intelligent 3-i-1-sensor til tilstandsovervågning af industrimaskiner. Den kan måle vibrationer, hastighed og støj-frekvenser og afslører tidlige tegn på slid og fejl, fremhæver Brd. Klee.
Løsningen vil blive demonstreret for interesserede på standen i forbindelse med AUTOMATIK 2026, hvor man også kan høre nærmere om det øvrige produktprogram, som omfatter områderne elektromotorer, gear og gearmotorer, lejeteknologi, lineærteknik og øvrige transmissionsløsninger såvel som greb, DIN- og normdele.
