
24. august 2026, kl. 14:04
I starten af sidste uge indledte Junget A/S installationen af en Biesse Rover Multi Pro-maskine ved Bøjsø Døre & Vinduer A/S. Efter endt installering, opstart af emner samt uddannelse af operatører er Vorbasse-virksomhedens maskine nu helt køreklar.
Til at løfte fleksibiliteten i produktionen af døre og vinduer har Bøjsø Døre & Vinduer valgt at investere i en Biesse Rover Multi Pro, som Junget har leveret og installeret ved Vorbasse-virksomheden.
Junget understreger, at det er gået stærkt med arbejdet, hvor man på under en uge er kommet fra ankomst af CNC-maskinen til at den nu, en uge senere, står fuldt køreklar.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Serviceteknikere fra maskinleverandøren stod således klar ved ankomsten, og installerede allerede fra dag ét, og siden fulgt indkøring af testemner og siden også uddannelse af operatørerne, som nu får maskinen i "deres hænder", oplyser Junget.
Maskininvesteringen er et skridt frem for Bøjsø Døre & Vinduer, som både vil holde sig skarpe i forhold til brug af den seneste teknologi, og samtidig også øge fleksibiliteten i fremstillingen af døre og vinduer med Biesse Rover Multi Pro på plads.
