
19. august 2026, kl. 13:18
Den 22. september holdes Metrologidagen 2026 ved Force Technology i Brøndby klokken 10 til 16. I år særligt med metrologis bidrag til sikkerhed, beredskab og resiliens i fokus. Der er tilmeldingsfrist den 14. september.
Force Technology, Dansk Fundamental Metrologi og Teknologisk Institut er sammen arrangører af Metrologidagen 2026, som holdes ved Force Technology i Brøndby, og stiller skarpt på forsvaret, og herunder måleteknik i forhold til droneteknologi.
I det hele taget kommer forsvaret i fokus på dagen, hvor talerlisten blandt andet omfatterCEO, Dr. V’yacheslav Shvaydak, Dropla Tech ApS, som holder indlægget: "Demining with robotics".
Andre overskrifter er måling af signal- og emissionskarakterisering af droner, fremtidens sikre infrastruktur – kvantekryptering og intelligent fibersensorik - samt sporbar temperaturmåling til højteknologisk produktion og forsvarsproduktion.
Derudover kan man komme i dybden med aktuelle emner i såkaldte postersessions, hvor det blandt andet vil gælde: Måling af vandindhold og landbrugsresiliens (GrainMet), metrologi for lufttemperatur – vidensdeling på tværs af Europa - metrologi til sensornetværk (EURAMET/FunSNM) samt metrologi til resiliens i transportsektoren – Pålidelige målinger som fundament for robust og sikker mobilitet.
Dagen ventes også, i lighed med tidligere, at give også god mulighed for at netværke og videndele med både eksperterne og de øvrige deltagende fagfolk på området.
Som nævnt holdes dagen i år ved Force Technology den 22. september, og det er gratis at deltage, men man skal notere sig, at der er såkaldt No Show Fee på 500 kroner. Tilmeldingsfristen er mandag den 14. september.
Tilmelding kan ske her
