Teknovation Logo



 

Øget svejsekapacitet med EasyWelder-celle

  • Teqram introducerer med EasyWelder en robotcelle for øget svejsekapacitet, fremhæver producenten.

24. juni 2026, kl. 09:38 

Teqrams EasyWelder er en robotsvejsecelle, der kombinerer en Dual Station-konfiguration med enkel betjening, hurtige omstillinger og høj lysbuetid, fremhæver den hollandske producent.


Direktør Frans Tollenaar fra hollandske Teqram fremhæver, at firmaet med EasyWelder har udviklet et system, der kan holde produktionen kørende kontinuerligt med robotsvejsning.

EasyWelder er en løsning med Dual Station-opbygning, så man på den ene side forbereder arbejdet, mens robotten på den anden svejser emner. Derved holdesrobotten konstant i arbejde, og ventetid elimineres, fremhæver Frans Tollenaar, og fremhæver, at resultatet ofte er en markant stigning i brugerens effektive lysbuetid, som kan øges med op til 80 procent samt en langt bedre udnyttelse af udstyret.

Cellens arbejdsområde omfatter et automatisk bevægeligt afskærmningssystem med UV-filtrerende vinduer, som muliggør sikkert arbejde ved høje hastigheder, samtidig med at operatøren har frit udsyn til svejseprocessen. Afskærmningen dækker begge svejseborde på 1.200 gange 1.200 millimeter, og er tilgængeligt fra tre sider. Det muliggør fastspænding af emner, ligesom at man ved større emner kan kombinere det til ét stort arbejdsområde på 2.900 gange 1.200 millimeter, påpeger Frans Tollenaar.

Cellen er med en intuitiv brugergrænseflade og intelligente skabeloner, så operatører kan oplæres uden forudgående programmeringskendskab. Der er indlagt genveje for almindelige svejseopgaver som cirkulære sømme, intermittentsvejsning, punktsvejsning, flerlagsvejsning og langsgående sømme for hurtigere opsætning, understreger Frans Tollenaar videre.

Firmaets teknologier er bygget op omkring AI-baseret 3D-vision, hvilket tilser, at manuelle justeringer eller omprogrammeringer sjældent er nødvendige, ligesom der fra producentens side er tilstræbt et kompakt design, så løsningen optager minimal plads i værkstedet.

På svejsemaskinsiden er der indgået en samarbejdsaftale med Fronius, som også er involveret med Plug-&-Play-integration med robotten.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik