
16. juni 2026, kl. 11:12
ScanGrid ApS slår et slag for den seneste tilføjelse til det virtuelle kraftværk, der udvides med to mobilnetværk og georedundante datacentre, for at kunne understøtte elforsyningen fleksibelt.
Der er kav til oppetid, cybersikkerhed og realtidskontrol hos virksomhederne, der leverer balanceringsydelser til elnettet, er stabil kommunikation en teknisk forudsætning og en central del af infrastrukturen, konstaterer ScanGrid, der driver et virtuelt kraftværk, hvor virksomheder stiller fleksibelt elforbrug til rådighed for det danske elnet via den statslige elnetoperatør Energinet.
“Hvis forbindelsen til vores enheder forsvinder, mister vi den effekt, som Energinet regner med. Derfor er stabil og sikker kommunikation afgørende og forretningskritisk for os,” siger direktør Carsten Vammen, der også er stifter af ScanGrid.
I samarbejde med Wireless Logic Nordic, som i forvejen leverede sikre M2M-forbindelser mellem enhederne og ScanGrids system, er løsningen opgraderet, så den i dag kan håndtere højere krav til oppetid, sikkerhed og skalering.
“Det, vi ser nu, er, at Connectivity ikke længere bare er en teknisk komponent til en løsning, men en integreret del af kritisk infrastruktur. Derfor designer vi løsninger med redundans i flere lag, fra mobilnet og datacentre til den samlede dataforbindelse mellem enheder og systemer,” siger CEO Steen Lenzing, Wireless Logic Nordic.
