
1. juni 2026, kl. 10:14
Det hele skal ikke handle om gearmotorer, aktuatorer, remme eller kuglelejer ved Brd. Klee A/S. Derfor holder man årlige Hawaii-skjorte-dag, og den seneste faldt på sidste fredag i maj.
Den årlige Hawaii-skjorte-dag ved Brd. Klee er efterhånden blevet en fast del af optakten til sommerferien, og igen i år blev dagen fyldt med smil, farver og god energi, fremhæver firmaet, efter fredagens event.
Videre understreges det, at det er events som denne tradition, der giver det lidt ekstra, og samler medarbejderne yderligere, styrker fællesskabet og skaber en dynamisk virksomhedskultur.
Der blev således også i år leveret stærke mønstre, sommerstemning og højt humør på tværs af huset i Albertslund, understregedes det.
