
20. maj 2026, kl. 13:32
Voestalpine Böhler Bleche GmbH & Co. KG meddeler, at man med Teqrams EasyFlipper nu kan udføre markant hurtigere vending af titaniumplade og samtidigt øger sikkerheden, og reducerer risikoen for skader ved håndteringen.
Med Teqram EasyFlipper lanceres en løsning for titaniumpladehåndtering inden for blandt andet luft- og rumfart samt medicoteknik, hvor vendingen af titaniumpladerne forud for bearbejdning nu kun tager ti sekunder, hvilket skal holdes op imod, at det hidtil har taget op til et kvarter.
Resultatet er et kontinuerligt workflow uden forsinkelser på grund af ventetid på traverskranen samt en mere effektiv produktionsproces med lavere bemandingsbehov, fremhæver Voestalpine Böhler Bleche.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Teqrams EasyFlipper er udviklet til hurtig og kontrolleret vending af tunge plader og bidrager til højere produktivitet og forbedret proceskontrol.
Derudover tilbyder Teqram også robotløsninger til automatiseret materialehåndtering, som gør det muligt for virksomheder at optimere deres produktion yderligere og imødekomme de stigende krav til fleksibel og skalerbar automatisering.
