
6. maj 2026, kl. 22:54
Ved Salvagnini Maschinenbau i østrigske Ennsdorff er der i disse dage Xperince 2026-event, som en større gruppe besøger sammen med Salvagnini Scandinavia. I gruppen er også en dansk delegation.
Frem til og med 8. maj er der Xperience hos Salvagnini Maschinenbau i Ennsdorf, hor pladeproducenten viser nogle af de seneste løsninger, som kombinerer fleksibilitet, kontrol og kontinuitet inden for pladebearbejdning.
De stadig mere fleksible løsninger, imødekommer, at kunderne stadig oftere bliver bedt om at levere mindre batches af stadig mere præcise og færdige emner og, ofte i mindre partier og med stadig kortere leveringstider.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det er netop Salvagninis passion, at levere maskiner, der kan tilpasses både fleksibel og effektiv produktion af emner i mindre såvel som i større serier.
Tilsvarende har producenten i årtier tilstræbt høj grad af fuldautomatisering, ligesom man forenkler anvendelsen, for at kunne imødekomme fortsat mangel på velkvalificeeret arbejdskraft. Ikke mindst det østrigske værks panelbukkere leveres, så de er enkle at styre, og stadig mindre afhængige af operatørens færdigheder såvel som mere stabile over tid, fremhæver producenten.
I Xperience indgår både et setup med kombinationen FSL S4+P4-2520, hvor et fleksibelt højlagertårn supporterer en S4-stansemaskine forbundet me den P4-2520.G4-panelbukker i én fuldautomatiseret produktionslinje understøttet af Salvagninis Flow-software.
En anden linje, som også omfatter maskiner, der kan kobles fra, og anvendes som Stand Alone hver især, viste man en 8 kiloWatt-fiberlasermaskine L3-3015.G4 kombineret med panelbukkeren P2-1620.G4 og efterårets introducerede Flexible Smart Job, FSJ-software, som efter endt laserskæring let overfører pladeemnets data til panelbukkeren, så den straks går i gang. FSJ kan sagtens understøtte flere maskiner, herunder også en kantpresse og brug af produentens P-Robot i et setup.
Panelbukkemodellerne i hele P2-linjen, inklusive verdenspremieren på P2-3020.G4 blev vist frem, ligesom der var præsentation af den fortrinsvis manuelt betjente panelbukker PX som demonstreredes i par med kantpressen B3.G4 og blv understøttet af CXN software,, som overførte data fra den ene maskinstyring til den anden.
På tværs af alle de udstillede løsninger er den røde tråd at anvende teknologi, hvor den skaber reel værdi i produktionsprocessen, fremhæver Salvagnini, som med Xperience 2026 giver konkrete indblik i, hvordan industrien kan reagere på variation, kompleksitet og arbejdspres med smartere, mere stabile og mere effektive produktionsmodeller.
