
21. april 2026, kl. 16:42
Den organisk vækst hos SKF i første kvartal 2026 landede på 2,4 procent blandt andet drevet af områderne Bearing Solutions og Specialized Industrial Solutions. Industrisegmenterne opvejede igen en svag efterspørgsel i automobilsektoren, samtidigt med at strategiske tiltag sikrede stabil indtjening.
I første kvartal 2026 leverede SKF det, lejeproducenten fremhæver som et robust resultat, hvor industrisegmenterne stod for en markant positiv udvikling på trods af udfordrende og volatile markedsforhold.
Nettoomsætningen endte på det, der svarer til cirka 16,4 milliarder danske kroner (21.873 millioner svenske kroner), hvilket er et fald sammenlignet med samme periode sidste år, hvor omsætningen var cirka 18 milliarder danske kroner (23.966 millioner svenske kroner).
Den organiske vækst på 2,4 procent (mod -3,5 procent i fjerde kvartal 2025) blev primært drevet af en stærk performance inden for industrisegmenterne, der mere end opvejede den svage efterspørgsel inden for bilindustrien – med undtagelse af eftermarkedsprodukter.
Den justerede driftsindtjening landede på cirka 2,2 milliarder danske kroner (2.951 millioner svenske kroner), hvilket svarer til en driftsmargin på 13,5 procent - uændret i forhold til samme periode i 2025.
Inden for de enkelte forretningsområder viste Bearing Solutions en positiv organisk vækst, primært drevet af stærk aktivitet i Asien, der opvejede den svagere efterspørgsel i Europa.
Specialized Industrial Solutions (SIS) fortsatte sin positive udvikling, især inden for aerospace- og magnetløsninger, hvilket bidrog væsentligt til den samlede vækst.
Disse segmenter har, ifølge producenten, vist sig robuste og kompenseret for den fortsat svage efterspørgsel inden for automobilforretningen, hvor kun eftermarkedsprodukter har præsteret positivt.
Virksomheden har fortsat med at gennemføre strategiske prioriteringer, herunder en styrkelse af positionen inden for højværdiindustrisegmenter og gjort fremskridt i adskillelsen af automobilbilforretningen.
Inden for automobilbilforretningen er ønsket at accelerere den lønsomme vækst og forbedre effektiviteten. Værdien af kontrakter, der er indgået det seneste år, er steget betydeligt sammenlignet med perioden før adskillelsesmeddelelsen, hvilket understøtter fremtidig vækst og lønsomhed, påpeges det.
Især højvækst- og højmarginområder som el-køretøjer og kommercielle køretøjer, bidrager til den positive udvikling, og eftermarkedspositionen er yderligere styrket gennem nye distributionsaftaler i nøgleregioner.
Som en del af den løbende adskillelse af bilforretningen har virksomheden for nylig meddelt en konsolidering af sin produktion i Amerika for at styrke den langsigtede effektivitet og konkurrenceevne.
For andet kvartal 2026 forventes den overordnede markedsefterspørgsel at forblive på et lignende niveau som i første kvartal. Den organiske omsætning ventes derfor at være relativt uændret år-over-år, selvom geopolitisk ustabilitet, herunder konflikten i Mellemøsten, øger den samlede usikkerhed, konstateres det.
