
14. april 2026, kl. 12:06
Det bliver FORCE Technology-CEO Tommy Bysted, der bliver ny bestyrelsesleder i GTS-foreningen, når den hidtidige Juan Farré, der også er administrerende direktør ved Teknologisk Institut, efter næsten seks år på posten og ti år i formandskabet, har valgt at give stafetten videre.
De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, GTS, står foran en udskiftning på bestyrelsesleder-posten, som ellers igennem 25 år har været varetaget af Teknologisk Instituts direktør, men når uan Farré, efter næsten seks år på posten og ti år i formandskabet, har valgt at give stafetten videre, så bliver det til FORCE Technologys CEO Tommy Bysted.
Tommy Bysted bliver makker med vicebestyrelsesleder Niels Husted Kjær, CEO i Alexandra Instituttet, og vurderer, at behovet for GTS-institutternes ydelser kun bliver større i en verden i hastig forandring:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
”Kravene til både tempo og investeringer i forskning og udvikling har aldrig været højere. Og derfor har det aldrig været vigtigere for danske virksomheder at have adgang til nogle af Danmarks skarpeste hjerner, ny teknologi samt test- og udviklingsfaciliteter ude på de syv GTS-institutter,” siger Tommy Bysted, og fortsætter.
”En stor tak til Juan Farré for hans lange og store arbejde for foreningen. Jeg ser til frem at arbejde sammen med Niels Husted Kjær, bestyrelsen og GTS-institutterne om at institutterne bliver ved at være til gavn for samfundet og danske virksomheders konkurrencekraft og innovation”.
GTS-foreningen er brancheorganisation for de syv danske GTS-institutter, som hver dag styrker Danmarks konkurrencekraft ved at give virksomheder adgang til ny viden, teknologi og testfaciliteter. De syv GTS-institutter er: Teknologisk Institut, FORCE Technology, DBI, DFM, DHI, Bioneer og Alexandra Instituttet.
