Teknovation Logo




 

Daniel Martinus Olsen tildelt BITVA's Talentpris 2026

  • Daniel Martinus Olsen modtager her BITVA's Talentpris 2026 af den afgående formand, direktør Peter Larsson, Folke-Larsens Eftf. (Foto: BITVA)

20. marts 2026, kl. 13:32 

Det blev automatiktekniker Daniel Martinus Olsen, Serman & Tipsmark, som blev tildelt BITVA's Talentpris 2026.


Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, BITVA, hyldede i forbindelse med årets generalforsamling den 20-årige Daniel Martinus Olsen, som er valgt som årets modtager af BITVAs Talentpris 2026.

Daniel Martinus Olsen er udlært automatiktekniker hos Serman & Tipsmark A/S, og i dagligdagen udmærker han sig både ved sin tekniske nysgerrighed, sin store faglige kunnen og ikke mindst sit engagement i automationsfaget. På trods af sin unge alder har han allerede markeret sig som en fagperson, der tager ansvar, lærer hurtigt og altid møder nye udfordringer med et smil og stor interesse, hed det i indstillingen til prisen.

Han indledte sin rejse mod uddannelse og branchen ved Techcollege i Aalborg, hvorfra han færdiggjorde automatikteknikeruddannelsen. Han fik her øjnene op for faget gennem et brobygningsforløb i folkeskolen, og så den nysgerrighed, der blev vakt dengang, driver ham stadig i dag.

I sit arbejde trives Daniel Martinus Olsen med både fejlfinding, konstruktion og opbygning af systemer, og det er netop den alsidighed og lyst til at udvikle sig, som gør ham til et stort talent inden for branchen, hvilket nu er anerkendt også af fagets brancheforening med BITVA's Talentpris 2026.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik