Teknovation Logo



 

CO2 fra biogasanlæg kan skabe energi med PtX

  • Senior Team Leader Frantz Bræstrup, fra FORCE Technologys Clean Air Technologies-afdeling, har stor tiltro til, at CO2 fra biogasanlæg kan skabe energi med PtX.

16. januar 2026, kl. 14:54 

Senior Team Leader Frantz Bræstrup, fra FORCE Technologys Clean Air Technologies-afdeling, påpeger, at der er CO2 fra danske biogasanlæg kan skabe energi med Power-to-X, PtX.


Når man, som det er udbredt i Danmark, producerer biogas, dannes der både metan, CO2 og en række andre komponenter - såsom svovlforbindelser. Det er dog kun metanen, som bruges i naturgasnettet.

Inden biogassen sendes ud til forbrugerne, renser man derfor gassen for CO2 og udleder den typisk til atmosfæren. Men det er der nu en løsning på, påpeger Senior Team Leader Frantz Bræstrup, fra FORCE Technologys Clean Air Technologies-afdeling: 

”Hvis CO2 kombineres med brint fra PtX, kan man skabe flere former for grønne brændstoffer og kemikalier. Så der er klart mulighed for at indfange CO2'en ved biogasanlæggene og bruge den til nye energiprodukter,” fortæller Frantz Bræstrup.

Der kommer imidlertid til at gå nogle år, før udviklingen for alvor kan tage fart:

”Danmark har kun etableret en håndfuld PtX-anlæg, og hele infrastrukturen er stadig under opbygning. Men, på sigt er det ikke urealistisk, at en pæn mængde CO2 fra biogasanlæg kan bruges i industrien til for eksempel skibs- eller flybrændstof. Vi kan på den måde mindske behovet for fossil energi - især de steder, hvor det er vanskeligt at elektrificere sig ud af problemet,” siger Frantz Bræstrup, som 28. januar taler ved en gratis PtX-konference; ’ Fra grøn vision til virkelighed’.

Læs hele programmet for dagen her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik