
16. januar 2026, kl. 08:02
Den 29. januar og 30. januar inviterer Amada Denmark A/S til Nytårskur og åbent hus i domicilet i Horsens.
Amada Denmark åbner 29. og 30. januar dørene, begge dage klokken 9 til 15, til en oplevelse med nogle af de seneste innovationer fra det japanske moderselskabs maskinprogram til pladebearbejdning.
Der vil blive budt på maskiner, som vejleder, sikre ensartethed og højere produktivitet, gennem autonome funktioner, så selv mindre erfarne operatører nu kan udføre effektive skære- og bukkeopgaver. Der er også adgang til at foretage selv komplekse 3D-samletegninger, som udfoldes off-line i Amadas egne softwareløsninger til den videre produktionsmodning hvor emnefiler kan lagres centralt på server og tilgås direkte på maskinerne.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Der vil løbende være Live-præsentation af softwaren ud fra konkrete emnetegninger ligesom man vil kunne stifte nærmere bekendtskab med en Amada Ventis-fiberlaserskærer med automatisk pladetårn og tredje skærebord, hvor der bliver skåret i godstykkelser i op til 25 millimeter i forskellige materialetyper som R/F, Hardox og aluminium med flere.
Åbent hus-arrangementet omfatter også præsentation af Amadas Soft-joint-løsning, hvor emnet er fikseret og skåret helt frit uden at efterlade små nister, som det er ved mikro- og nano-joints.
Fire af produentens seneste bukkemaskiner vises også frem i showroomet. Lige fra en lille ergonomisk hurtigt fuldelektrisk på 40 tons og 1 meter bukkelængde, til model HRB med en maksimal tonnage på 220 tons og bukkelængde på 4 meter. Model HRB100.3er udstyret med automatisk værktøjsskift for hurtig omstilling.
Begge dage kan man komme, som det passer bedst, og der vil være morgenmad begge dage klokken 9 og pølsevogn til frokost.