
16. december 2025, kl. 09:16
EnVentus-vindmøller for samlet 277 MegaWatt er kommet på ordreblokken ved Vestas Northen & Central Europe, og omfatter leverancer til tre finske projekter.
Vestas skal levere 20 styk V162-6.2 MegaWatt-vindmøller til finske OX2 AB's Kannisto-projekt, med de første leverancer planlagt til 2. kvartal 2027, og endelig afslutning i 3. kvartal 2027. Hertil er der indgået en 25-årige AOM 5000-serviceaftale.
Samtidig kan Vestas melde om en ligeledes finsk ordre på 15 styk V162-6.4 MegaWatt og 2 styk V162-6.2 MegaWatt til samme kundes Korkeamaa-projekt, med første leverancer i 2. kvartal 2027, ligesom der også hertil er indgået en 25-årig AOM5000-serviceaftale.
Endeligt er OX2 ordregiver på 7 styk V162-6.4 MegaWatt-vindmøller til Salo-Ylikoski-projektet, hvor leverancerne ligeledes indledes i 2. kvartal 2027, og hvor der også er indgået en 25-årig AOM5000-serviceaftale.
Samlet skal den finske aftager således modtage leverancer på 277 MegaWatt, noterer Vestas.
