Teknovation Logo



 

EU-lægemiddelpakke afværger de værste scenarier

  • EU-chef i Dansk Metal Johan Moesgaard Andersen glæder sig over, at det lykkedes at den endelige EU-lægemiddelpakke er bedre end frygtet.

11. december 2025, kl. 09:32 

Natten til torsdag har det danske EU-formandskab været med til at færdiggøre en aftale om den såkaldte lægemiddelpakke i EU. Dansk Metal har sammen med DI advaret om, at pakken i værste fald kunne forringe rammevilkårene for Life Science-sektoren og dermed koste arbejdspladser i Danmark og Europa. Heldigvis er den endelige aftale bedre end frygtet.


Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen glæder sig over, at en netop fremlagt EU-lægemiddelpakke er kommet på plads uden de værste tidsler i det oprindelige forslag, som Dansk Metal har sammen med DI advaret om, at pakken i værste fald kunne forringe rammevilkårene for Life Science-sektoren og dermed koste arbejdspladser i Danmark og Europa:

”Den danske regering har været på hårdt arbejde for at komme i mål med den bedst mulige aftale. Selvom den endelige aftale trækker et lille skridt i retning af mindre markeds- og databeskyttelse, vil der fortsat være gode muligheder for at holde kvalitetsarbejdspladser på europæiske hænder i en vigtig og innovativ sektor som medicinalindustrien. Det er godt arbejde af regeringen og de danske embedsfolk,” lyder det torsdag morgen fra Johan Moesgaard Andersen.

Den endelige aftale reducerer den samlede data- og markedsbeskyttelse fra ti år til ni år, men i forløbet har der været risiko for at stille den europæiske medicinalindustri endnu ringere i konkurrencen med Kina og USA.

”Danmark er og skal være et produktionsland – og Europa skal være et produktionskontinent. Selv om den danske industri generelt klarer sig rigtig godt, så skal vi naturligvis også i fremtiden have øje for at sikre gode rammer på hele kontinentet, så Europa ikke sakker mere bagud i forhold til Kina og USA. Det gælder også for medicinalindustrien,” fastslår Johan Moesgaard Andersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik