
9. december 2025, kl. 15:02
Faulhaber har udvidet sit produktsortiment med en præcis, inkrementel enkoder; IERF3 L, der er producentens løsning til præcisions-positionering på selv steder med meget begrænset installationsplads.
Faulhabers optiske måleprincip og moderne chipteknologi er basis i enkoderenheden ERF3 L, som nu indgår i produktsortimentet, meddeler den tyske producent, der er direkte repræsenteret i Danmark.
Enkoderens høje opløsning, gentagelsesnøjagtighed og signalkvalitet, gør den anvendelige i applikationer, som kræver er positionsnøjagtighed helt ned til 0,1 grader og gentagelsesnøjagtigheden 0,007 grader.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
ERF3 L fås i tre størrelser og er tilpasset de børsteløse flade DC-mikromotorer i BXT-serien. Enheden leveres i diameterne 22, 32 og 42 millimeter, og kan om nødvendigt kombineres med en bremse. Enkoderen er som standard udstyret med en Line Driver, som sikrer komplementære udgangssignaler og pålidelig datatransmission – især ved brug af lange tilslutningskabler.
Den høje positionsnøjagtighed og gentagelsesnøjagtighed gør enkoderen egnet til krævende positioneringsopgaver, for eksempel inden for måleteknik eller i optiske systemer såsom lasere, mikroskoper og teleskoper. IERF3 L kan også anvendes i automationsteknologi, eksempelvis i halvlederproduktion eller robotteknologi. Som optisk enkoder er den desuden modstandsdygtig over for magnetiske interferensfelter.
