Teknovation Logo






 

FMI-kontrakt på radarer til Brigadens Luftværn

  • Fire Weibel Scientific-radarer er aktuelt bestilt af FMI til luftværn til 1. brigade.

8. december 2025, kl. 09:42 

Forsvarsministeriets Materiel- & Indkøbsstyrelse, FMI, har underskrevet kontrakt på radarer, der skal indgå i Luftværn til Brigaden. Kontrakten omfatter fire radarer fra danske Weibel Scientific, og det er ligeledes danske Terma Group, der har det samlede ansvar for systemintegrationen af de systemer, der løbende anskaffes til brigadens luftværn.


FMI har underskrevet kontrakt på radarer, der skal indgå i Luftværn til Brigaden, også kendt som Very Short Range Air Defence, VSHORAD. Radarerne er en del af opbygningen af 1. Brigade og forventes leveret i perioden 2027/2028.

Der anskaffes fire radarer, som leveres af Weibel Scientific til luftværn til 1. brigade. Luftværnet er en vigtig del af opbygningen af brigaden. Det er den danske virksomhed Terma Group, der har det samlede ansvar for systemintegrationen af de systemer, der løbende anskaffes til brigadens luftværn.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Weibel-radaren er i stand til at detektere forskellige typer af trusler i luftdomænet, og bliver leveret til brigaden som en containerløsning, der skal monteres på de de kommende terrængående lastvogne fra Rheinmetall, som FMI ligeledes aktuelthar underskrevet kontrakt på. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik