Teknovation Logo



 

Succesfuld affyring af 3D-printet dansk raket

  • En studerende, der har været med til at bygge en raket, vil være godt stillet til at tage ud i virksomheder og løse virkelighedsnære problemer inden for mange forskellige discipliner, blandt andet fluidmekanik, fremhæver en af designeren bag rakettens motor, Rasmus Arnt Pedersen. Billedkilde: Danstar.

9. november 2020, kl. 07:38 

Den første studenterbyggede dobbelt-brændstofraket i Europa havde en succesfuld affyring i Portugal, meddeler DTU-studenterorganisationen Danstar, der står bag initiativet.


Efter at et hold af 40 studerende havde brugt måneder på at planlægge begivenheden, lykkedes det sidst i oktober studenterforeningen Danstar, at sende raketten, døbt Dragon Fly, en højde af 2,2 kilometer ved byen Montargil i Ponte de Sor i Portugal.

Det skete ved en EU-konkurrence med seks hold fra andre europæiske lande, hvor Danstar som det eneste hold stillede med deres egen bi-liquid-raket, der, ifølge DTU, var den teknisk mest avancerede konstruktion ved eventet.

En hændelse til eftertanke var, at hovedfaldskærmen ved en fejl trukket ud i 450 meters højde, da bremsefaldskærmen blev udløst. Den foldede sig derefter aldrig rigtigt ud, og det førte til, at rakettens elektronik blev knust, da den ramte jorden.

Designet bag raketmotoren har Rasmus Arnt Pedersen og to andre kandidatstuderende på DTU Mekanik stået for, hvorefter den er blevet 3D-printet i stål på Teknologisk Institut.

Raketten i sin helhed er designet af det samlede hold og byder eksempelvis på aluminiumsemner fremstillet af underleverandøren Alumeco, der holder 'indmaden på plads, suppleret af en kulfiberskal på ydersiden af raketten.

Efter konkurrencen arbejder Danstar videre med projektet og indkøber emner til en kommende raketmodel. Målet er at deltage i konkurrencen igen i 2021 og sætte verdensrekord for studenter-bi-liquid-raketter ved at nå en flyvehøjde på ni kilometer.

Ud over at Danstar-teamet er de første studerende i Europa, der har været i stand til at konstruere en såkaldt bi-liqiud-raket med dobbelt brændstoftilførsel, fremhæver motordesigner Rasmus Arnt Pedersen, at initiativet bidrager med stor værdi til det miljø for opsendelsesteknologi, som er vokset frem i Danmark siden stiftelsen af amatør-spaceprogrammet Copenhagen Suborbitals i 2008.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik