
MTS Randers A/S er leverandør af schweiziske Trimos' måleudstyr herhjemme, hvor sortimentet spænder lige fra højdemålere til 3D-målearme og kalibreringsbænke, og herunder V7-serien af højdemålere.
Trimos HV7-serie kan anvendes som højdemåler i både værksted og i egentlige produktionsfaciliteter.
Højdemåleren har touch-display med adgang til blandt andet 2D-måling, programmering og statistik.
Brugeren kan vælge mellem manuel og motorisk bevægelse og justere målekraften elektronisk, ligesom V7-serien fås med måleområder fra 400 til 1.800 millimeter.
Måledata kan overføres via USB og RS232, mens trådløs overførsel fås som tilvalg, oplyser MTS Randers.
