
18. maj 2026, kl. 13:54
KJV A/S meddeler, at man 16. til 18. juni er rundt i landet i en specialindrettet demobil, for at give danske produktionsvirksomheder mulighed for at opleve moderne måleteknologi direkte i deres egen produktion.
KJV vil i de første tre dage af uge 25 drage rundt til virksomheder over hele landet, og opsøge operatører, kvalitetsmedarbejdere og teknikere, og tilbyde dem mulighed for selv at afprøve udvalgte måleløsninger og teste målinger på egne emner. Besøgene er gratis og varer cirka to timer.
Interesserede opfordres til at henvende sig senest mandag den 1. juni til KJV, hvis man ønsker besøg i dagene 16. til 18. juni, og så vil der herefter blive lagt et program for den særlige Mitutoyo Tour 2026, oplyser firmaet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Formålet med turen er at bringe måleteknologier tættere på hverdagen i produktionen, og her give virksomhederne et realistisk billede af, hvordan moderne måleteknik kan optimere kvalitetssikring, dokumentation og effektivitet, fortæller Søren H. Askløf, KJV:
“Hos os køber du ikke bare et måleværktøj – vi hjælper dig med at finde den helt rigtige Mitutoyo-løsning, der passer til dine specifikke krav og giver maksimal værdi i din produktion,” siger Søren H. Askløf.
I demobilen medbringes et udvalg af måleløsninger såsom mikrometre og skydelærer med trådløs datakommunikation via u-wave, Contracer CV-2100-konturmålesystemet samt QMFIT, som er et fuldautomatisk optisk målesystem til berøringsfri måling uden behov for programmering. Derudover demonstreres Surftest SJ-220 og SJ-400 inden for overfladeruhedsmåling.
Ifølge KJV's Jan Thomsen oplever stadig flere virksomheder aktuelt et behov for både højere præcision, bedre dokumentation og mere brugervenlige løsninger, der kan integreres effektivt i produktionen:
“Vores vigtigste opgave er at sikre, at kunderne får de mest præcise, pålidelige og langtidsholdbare løsninger. Og det gør de med måleværktøj fra Mitutoyo,” siger Jan Thomsen.
Turen er målrettet både eksisterende brugere af måleteknik og virksomheder, der ønsker at undersøge mulighederne for at optimere deres kvalitetsstyring og måleprocesser.
