
30. september 2026, kl. 12:48
Ved Carmo A/S har man aktuelt investeret i en Engel Victory 220 tons 3K-sprøjtestøbemaskine, som styrker Helsingør-firmaets kapacitet inden for multikomponentstøbning og giver kunderne adgang til mere avancerede plastkomponenter med integrerede funktioner.
Ved nordsjællandske Carmo råder man nu også over en 3K-produktionsplatform.
I september er således en Engel Victory 220 tons 3K-sprøjtestøbemaskine kommet på plads, og den er udstyret med tre indsprøjtningsenheder, som gør det muligt at kombinere op til tre forskellige materialer eller funktioner i ét og samme emne.
Det åbner for yderligere designmuligheder og muliggør samling af flere funktioner i ét emne frem for i flere separate, ligesom 3K-platformen udvider Carmos muligheder for at udvikle og producere både 2K- og 3K-løsninger, med den ekstra kapacitet.
Investeringen understøtter desuden udviklingen af mere avancerede produkter til kunder inden for segmenterne medico- og pharmaindustrier- såvel so til øvrige industrielle applikationer, hvor kravene til funktionalitet, processtabilitet og dokumenteret kvalitet er særligt høje, understreger Carmo, der gerne vil være med i hele forløbet fra idé og designoptimering til valideret produktion i stor skala.
Ud over at have tilføjet en 3K-produktionsplatform, med mulighed for at udvikle og producere avancerede multikomponentløsninger, danner investeringen grundlag for fremtidig vækst inden for connector- og overmouldingløsninger, fremhæver Carmos Vice President R&D samt Technology Anders Johnsen, som ser investeringen som endnu et skridt i Carmos strategi om at være en stærk udviklings- og produktionspartner, der hjælper kunder med at omsætte komplekse produktidéer til robuste, skalerbare og konkurrencedygtige løsninger, fremhæver han.
