
3. juni 2026, kl. 15:32
Plastindustrien er 11. til 13. juni på plads ved Folkemødet 2026, og på standen i Allinge bydes blandt andet på debat den 11. juni klokken 15, hvor fremtidens affaldssortering og genanvendelse af plast er i fokus.
Hos Plastindustrien ser man frem mod næste uges Folkemøde på Bornholm, og medvirker i flere debatter med vigtige samfundsdagsordener på programmet, fremhæver organisationen.
Over dagene 11. til 13. juni deltager Plastindustrien i debatter om blandt andet fremtidens affaldssortering, genanvendelse af plast, danskernes plastforbrug samt cirkulær økonomi og forsyningssikkerhed, fremhæves det.
Plastindustrien inviterer blandt andet selv til debat om fremtidens affaldssortering og genanvendelse af plast torsdag den 11. juni klokken 15 i Allinge.
Debatten stiller skarpt på at at sikre høj kvalitet i genanvendelsen, og hvor langt man realistisk kan nå med genbrug og genanvendelse – og hvordan en stærkere cirkulær økonomi også kan bidrage til mere robuste forsyningskæder i en usikker verden.
