
22. januar 2026, kl. 13:02
Pr. 1. januar 2026 har Plastindustrien ansat Cecilie Lindholt Ingvardsen som konsulent. Hun skal blandt andet arbejde med udvikling, netværksaktiviteter og tværgående projekter i foreningen.
En bred vifte af opgaver venter Cecilie Lindholt Ingvardsen hos Plastindustrien – fra projektledelse og udviklingsinitiativer til planlægning og afvikling af netværk og arrangementer.
Og en af de første projekter bliver en analyse, der skal afdække kompetencebehovet i branchen.
Herefter skal hun blandt andet bidrage til planlægningen af en række fyraftensmøder og til etableringen af et nyt nordisk netværk for plastbranchen.
"Jeg er blevet taget rigtig godt imod og er nysgerrig på både branchen og medlemmerne. Det motiverer mig at arbejde med projekter, der kan skabe værdi i praksis – og jeg glæder mig til at omsætte idéer til konkrete aktiviteter i tæt samarbejde med kolleger og virksomheder," siger hun i forbindelse med ansættelsen.
Hun komme fra en stilling hos Danmarks Evalueringsinstitut, hvor hun har beskæftiget sig med evaluering og analyse – blandt andet inden for erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Af uddannelse har hun en kandidat i læring og forandringsprocesser fra Aalborg Universitet.
"I Plastindustriens strategi har vi et stærkt fokus på både at styrke branchens udvikling og at være en levende medlemsorganisation. Med Cecilies erfaring og hendes skarpe blik for analyse og projektudvikling ser vi frem til at løfte endnu flere initiativer i tæt samspil med vores medlemmer. Jeg glæder mig til, at Cecilie bliver en del af holdet," udtaler direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup.
