
1. maj 2026, kl. 14:22
Area Sales Manager Jan Nielsen er fredag blevet fejret i forbindelse med hans 30 års jubilæum i AVN Pladeteknik A/S, hvor han igennem de tre årtier har været beskæftiget med salg af tyske Trumpfs CNC-værktøjsmaskiner.
Det er blevet til foreløbig 30 år i samme funktion for Jan Nielsen, som oprindeligt blev ansat til salg af Trumps CNC-værktøjsmaskiner i det daværende J. Raben A/S, som siden blev overtaget af AVN Gruppen i regi af AVN Pladeteknik.
Jan Nielsen har også lidt svært ved helt at forstå, at det er så mange år, men understreger, at det har været en fornøjelse at være med på en rejse, hvor han indledte med at skærpe Trumpfs profil i Danmark, som før hans ansættelse var sket igennem et Trumpf-datterselskab i Sverige. Først i J. Raben-regi, og siden som AVN Pladeteknik, hvor man i dag også repræsenterer de ligeledes tyske maskiner fra henholdsvis Lissmac og Kohler ligeledes inden for pladebearbejdning samt nu også Transfluid inden for røbearbejdning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det har således været 30 år med udvikling, teknologiske spring, stærke kunderelationer og ikke mindst også flere kollegaer gennem årene, hvor han i dag koncentrerer sig om salget i Østdanmark.
Jan Nielsen ser derfor frem til de næste kapitler, og glæder sig over at kunne dele datoen for hans jubilæum med servicechef Tonnye Jensen, som blev fejret for hans 25 års jubilæum.
